Intimitet · sex · følelser

De vigtigste samtaler er ofte dem, ingen starter.

Unspoken er et metodisk værktøj, der gør det lettere at tale om seksualitet, intimitet og følelser – både for den, der har brug for at sige noget, og for den, der skal lytte.

Skabt af Neija Mi Mølvig Elkjær · sygeplejerske og sexolog i psykiatrien
Hvorfor Unspoken

Hvornår har en læge eller sygeplejerske sidst spurgt dig om dit sexliv?

For de fleste af os: aldrig. Men sygdom, medicin og kriser kan påvirke både krop, følelser og relationer. Alligevel bliver samtalen sjældent taget.

Patienten

  • Føler skam
  • Ved ikke, hvordan man skal starte

Personalet

  • Er bange for at overskride en grænse
  • Tror, de skal have alle svarene

Så ingen starter samtalen. Det vil Unspoken ændre.

Metoden

Tre enkle trin

Unspoken hjælper begge parter i gang – uden at nogen behøver at finde ordene alene.

1

Plakaten

En plakat i venteværelset vækker nysgerrighed og giver adgang via en QR-kode.

2

Din forberedelse

Du vælger et emne på din mobil og skriver dine egne tanker – i ro og mag og helt anonymt.

3

Samtalekortet

Personalet finder det matchende kort med støttespørgsmål, så samtalen kan begynde trygt.

Hvor Unspoken bruges

To spor – samme idé

I det offentlige

Psykiatrien

Unspoken afprøves på en psykiatrisk afdeling, hvor patienter og personale får et fælles sprog for de svære emner. Samtalerne foregår ansigt til ansigt på afdelingen.

ForPatienter og personale på afdelingen. Pårørende er også velkomne.
Selvværd & dating

Når du oplever sygdom eller følelsesmæssige kriser, kan dit selvværd blive påvirket i forhold til at møde andre, date på nettet eller række ud efter intimitet.

Grænser

Det kan være svært at mærke og sige til eller fra over for andre – både hvad angår fysisk nærhed og verbale grænser. Jeg vil gerne støtte dig i at passe på dig selv og skabe tryghed i hverdagen og i dine relationer.

Overgreb

Svære eller grænseoverskridende oplevelser kan sætte dybe spor i både tanker og krop. Samtalen foregår altid helt på dine præmisser og i dit tempo. Jeg kan lytte, støtte og hjælpe med kontakt til specialiseret rådgivning eller vejledning om anmeldelse, hvis du ønsker det.

Prævention

Mange medicinske behandlinger påvirker fertilitet, præventionsbehov og hormonniveau. Det er vigtigt at få afklaret, hvordan du bedst beskytter dig selv i forhold til din aktuelle situation.

Kønsidentitet

Mit ønske er at yde en inkluderende pleje og samtale, hvor du føler dig respekteret i din kønsidentitet, din kropsopfattelse og dine relationer igennem hele dit hospitalsforløb.

Fritekst

Er der et helt andet emne, spørgsmål eller en bekymring, som du gerne vil vende? Intet er for stort eller for småt.

Er du patient på afdelingen?Spørg personalet om Unspoken, eller scan QR-koden på plakaten i venteværelset.
I det private

Online-samtaler

Du behøver ikke være patient for at have brug for at tale om intimitet, sex og følelser. Jeg tilbyder online-samtaler til alle over 18 år – i dit eget tempo og på dine præmisser.

ForAlle over 18 år – fx studerende, forældre, lærere, unge voksne og alle derimellem.
Selvværd

Når du oplever sygdom eller følelsesmæssige kriser, kan dit selvværd blive påvirket i forhold til at møde andre eller række ud efter intimitet.

Dating

Det kan være en udfordring at navigere rundt i online dating eller at møde andre jævnaldrende.

Grænser

Det kan være svært at mærke og sige til eller fra over for andre – både hvad angår fysisk nærhed og verbale grænser. Jeg vil gerne støtte dig i at passe på dig selv og skabe tryghed i hverdagen og i dine relationer.

Overgreb

Svære eller grænseoverskridende oplevelser kan sætte dybe spor i både tanker og krop. Samtalen foregår altid helt på dine præmisser og i dit tempo. Jeg kan lytte, støtte og hjælpe med kontakt til specialiseret rådgivning eller vejledning om anmeldelse, hvis du ønsker det.

Kønsidentitet

Mit ønske er at yde en inkluderende samtale, hvor du føler dig respekteret i din kønsidentitet, din kropsopfattelse og dine relationer.

Fritekst

Er der et helt andet emne, spørgsmål eller en bekymring, som du gerne vil vende? Intet er for stort eller for småt.

Book en online-samtale
De vigtigste samtaler er ofte dem, ingen starter.
Om mig

Hej, jeg hedder Neija

Jeg er sygeplejerske og sexolog i psykiatrien og founder af Unspoken.

I mit arbejde ser jeg hver uge, at samtaler om sex, intimitet og relationer sjældent bliver taget. Patienterne bringer det ikke op, og vi i personalet spørger ikke. Ikke fordi det er ligegyldigt – men fordi ingen ved, hvordan man starter.

Unspoken er mit bud på at ændre det: et enkelt værktøj, der gør det lettere for begge parter at tage hul på samtalen.

Neija Mi Mølvig ElkjærFounder, Unspoken
Kontakt

Lad os tale sammen

Vil du booke en online-samtale, høre mere om Unspoken eller samarbejde? Skriv til mig, så vender jeg tilbage hurtigst muligt.

Kun for voksneOnline-samtalerne er for dig, der er fyldt 18 år.
Hold første mail kortSkriv ikke personlige eller helbredsmæssige detaljer i din første mail – dem tager vi i samtalen.
Online-booking kommerSnart kan du se ledige tider og booke direkte her på siden.